Orskov Foods AVLERLOGIN OM OS KONTAKT
 
 
   
 
 

Sundt og smagfuldt

Lige siden 1938 har Orskov Foods opkøbt,

bearbejdet og videresolgt frugt, bær,

juicer og andre sunde produkter.

 
 
 
     
 

Produktionsplanlægger søges til vores fabrik i Ørbæk

 
 

Er du god til at holde snor i mange projekter ad gangen? Har du lyst til at 

være en vigtig del af produktionsplanlægningen i en fødevare-virksomhed med mange forskellige produktioner og korte tidsfrister? 
Så er du måske den produktionsplanlægger, vi leder efter.

 

Hos Orskov Foods i Ørbæk producerer og tapper vi most, juice, saft og pureer samt indfryser bær til fødevareindustrien. Vi har travlt og leder efter en struktureret og bredtfavnende produktionsplanlægger, der sammen med fabrikschefen kan skabe de bedste rammer for vores produktionsflow og leveringer.

 

Jobbets indhold: 

Din vigtigste opgave bliver at være bindeled mellem salgsafdelingerne og produktionen. Du sørger for at holde snor i vores forskellige projekter og binde løse ender sammen. Størstedelen af dine arbejdsopgaver vil være administrative, og arbejdsområder tæller blandt andet:  

  • Produktionsplanlægning i parløb med fabrikschefen og salgsafdelingerne 
  • Registrering og regulering ift. lagerstyring og vareoptælling 
  • Oprettelse og vedligeholdelse af styklister i Business Central 
  • Udarbejdelse af tjeklister for nye produkter og samt indkøb af emballage og hjælpematerialer 
  • Sikre overholdelse af leveringstider  

Dine kvalifikationer: 

Du har gerne erfaring fra lignende stilling eller andet produktions- og/eller projektarbejde. Måske er du uddannet inden for produktionsteknologi eller har en anden teknisk uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ERP-systemer som Business Central. Du er rigtig gode venner med Excel. Og du behersker engelsk i skrift og tale. Som person er du en teamplayer. Du går proaktivt til dine opgaver, er god til at bevare overblikket og arbejder generelt struktureret. Og du trives i en hverdag, hvor du arbejder med mange forskellige opgaver og mennesker. 

 

Vi tilbyder: 

Du får en spændende stilling med masser af forskelligartede opgaver i en international fødevarevirksomhed med højt til loftet, et uhøjtideligt og sikkert arbejdsmiljø samt korte beslutningsveje. Vi lover dig masser af god udfordring i dagligdagen, samt muligheden for at sætte dit eget præg på opgaver og arbejdsgange. Derudover tilbyder vi en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsforsikring. 

 

Lyder det som noget for dig? 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i vores fabrikschef, Jesper Nordall Madsen på 6333 1103. Er du klar til at søge? Så send din ansøgning til Henning Frederiksen på mail hfr@orskovfoods.com. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne den hurtigst muligt. 

 

Om Orskov Foods 

Vi er et familieejet produktions- og handelsselskab, der producerer æblemost og saft til egne og andres produkter, indfryser og sorterer vi bær fra hele verden til fødevareindustrien samt dyrker og pakker friske danske frugter til detailhandlen. Vi har produktion i Ørbæk og Oure på Fyn samt på tre fabrikker i Polen og en i Chile. Koncernen beskæftiger ca. 350 medarbejdere. Vi har en stor eksportandel og vi omsætter årligt for ca. 450 mio. DKK – svarende til, at vi håndterer ca. 65.000 tons frugt og bær om året. Læs mere på www.orskovfoods.com og besøg vores brands Ørskovfrugt.dk og Ørbækmosteri.dk

 

 

Stillingsannoncen kan hentes her 

flasker

 

tanklager

 

Per Ø I kartontapperi

 mono block

 
     
 
 
   
 
  Uptime-IT ApSKontrolrapport